Fremgang - Fællesklubben på Danfoss

Gå til indhold

Hoved menu:

 

             

 
 

Klub 60 har fremgang.

 
 



For første gang i den tid jeg har været Tillidsrepræsentant (TR) er der en stigning i antallet af klubmedlemmer. I 2010 da jeg blev valgt til TR i L3 havde jeg over 100 fastansatte kollegaer, som jeg repræsenterede.

Siden 2010 har det kun været nedadgående med de fastansatte og det kan selvfølgelig også mærkes i klubkassen. Hver måned betaler hver klubmedlem 6 kr. ind til faglige aktiviteter og det er ikke meget, at gøre godt med. Her i starten af 2016 bundede vi med 68 medlemmer i klubben også kan man selv regne ud, hvor meget der er til fælles sjov og ballade.
I år er der for første gang fremgang i antallet af klubmedlemmer, der nu er steget til 71 kollegaer.
Den knap 1 % vækststigning vi havde sidste år har givet anledning til optimisme, hvor nogle af vores vikarer er blevet fastansat.






DI- Dansk Industris prognose giver også i år god anledning til optimisme, til de vikarer der stadig arbejder hos os og rundt omkring på fabrikkerne, at de kan se frem til der bliver søgt medarbejder til fastansættelse i nærmeste fremtid.


DI PROGNOSE:

UDSIGT TIL MERE NORMAL VÆKST I DANSK ØKONOMI
AF DI’S ERHVERVSØKONOMISKE OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE ENHEDER

2014 blev endnu et år med sløj vækst i dansk økonomi. Det til trods steg den private beskæftigelse med tæt ved en pct. – ca. 19.000 personer, hvilket især afspejler en sløj udvikling i produktiviteten. I år og til næste år er der udsigt til lidt mere normale vækstrater i dansk økonomi på ca. 1,5 pct.
Det ventes at føre til en fortsat fremgang i beskæftigelsen på ca. 32.000 personer i den private sektor – også med en mere normal vækst i produktiviteten.

I 2015 og 2016 er der igen udsigt til mere normal vækst i dansk økonomi,
idet BNP skønnes at stige med 1,3 pct. i 2015 og 1,7 pct. i 2016.



I L3 har vi indenfor ganske kort tid oplevet, at flere vikarer er forsvundet fra den ene dag til den anden, fordi de har fået en fastansættelse uden for Danfoss.

Vikarbureauerne har efterhånden svært ved, at finde ledige til den stigende efterspørgsel af den arbejdskraft der nu skal håndtere den mærkbare vækst vi nu står overfor.

På 3F Als i Guderup er der 44 ledige tilbage, men der er 960 ledige i hele Sønderborg kommune. Så hvis man vil sikre den fornødne arbejdskraft – så hedder der opkvalificering.
Hvis dette ikke sker, så er spørgsmålet hvor virksomhederne på Als og i hele Sønderborg kommune vil finde de hænder der skal håndtere den stigende vækst.

Hilsen
Rosa Kolb
Tillidsrepræsentant og formand for klub 60
L3 Danfoss Nordborg

 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu