Danfoss fester - Fællesklubben på Danfoss

Tak for festen.
Medarbejderfesten den 14. august
”Vi maler byen rød”

Danfoss inviterede igen alle deres medarbejdere til stor fest på Ringriderpladsen i Sønderborg. Denne gang var det noget anderledes, for i år var alle vikarerne også inviteret med, men sådan var det ikke lige fra starten. Da indbydelsen kom ud første gang, var de ikke inviteret.

Da invitationen kom ud og der stod, at vikarerne ikke var inviteret, så jeg over på dem og tænkte, ”jamen det er jo også bare en kollega, den eneste forskel er, at de få løn et andet sted fra” og det var efter min mening forskel nok. Tanken om at skulle efterlade kollegaer helt alene på fabrikken, når alle andre fejrer den succes de selv har været en vigtig del af, havde jeg det rigtig dårligt med.

Derfor valgte jeg at skrive til Niels Bjørn Christiansen for at fortælle, hvor vigtigt det er for os, at vores vikar/kollegaer kommer med til festen ved at påpege, at vores vikarer er blevet en vigtig del for Danfoss evne til, at bevare fleksibilitetsevnen, ved hurtigt tilpasning af mandskab, når det drejer sig om rettidig levering til kunden og ikke mindst de positive tal på bundlinjen.
De er dygtige, kompetente kollegaer, der er loyale og ansvarsbeviste over for Danfoss og deres kunder.
Derfor vil det være ganske naturligt, at de også bliver inviteret med, når vi den 14. august skal male byen rød.
Til sidst skrev jeg, at jeg håbede, at han var enig med mig, at ingen skulle efterlades alene på fabrikken, når alle andre tager i byen for, at fejre den succes de selv har været en vigtig del af.

Der gik mere end en uges tid, hvor jeg intet hørte, derefter regnede jeg heller ikke med, at høre noget. Men så kom svaret alligevel. ”Yes” de måtte komme med. Jeg blev så glad på mine kollegaers vegne, at jeg næsten ikke kunne få armene ned. Da jeg fortalte vores vikarkollegaer, at de måtte komme med, tegnede der sig et stort smil i deres ansigter, det var en fin anerkendelse for dem og den har de sandelig også fortjent, for uden dem havde vi slet ikke kunne få tingene til, at hænge sammen.

Det har været en kanon fest, vi har fejet og moret os godt sammen. Om mandagen talte vi frit om festen og alle de positive begivenhed der havde været, uden at skulle have en dårlig samvittighed over, at ikke alle måtte være med. Det gjorde, at festen var blevet til noget ganske særligt.


”Tusind tak for festen”

På min og mine kollegaers vegne.
Rosa Kolb