Hoved menu:
Danfoss tilfredse medarbejder går hjem, hvorfor?
Lønforhandling: Onsdag den 14. maj strejker over 1000 Danfoss medarbejder. De var utilfredse med at det tilbud, som ledelsen kom med, var for dårligt. Niels Bjørn Christiansen tager det ganske roligt. Han mener, at de løbende medarbejderundersøgelser viser, at der er høj tilfredshed, Han ser det mere som et led i de alm. lønforhandlinger. Kan man være tilfreds og strejke samtidig? Svarer det ikke til at være glad og sur på samme tid?
Havde Niels Bjørn Christiansen nærlæst den lokale undersøgelse, ville han kunne havde spottet, at denne konflikt længe var forprogrammeret. Men meget vigtige spørgsmål i undersøgelsen manglede og gjorde det yderligere svært at forudse at ” nu er nok, nok”.
Vi har fat i noget unikt.
I denne artikel forklarer Niels Bjørn Christiansen om sit hemmelige våben; om at skrue op for produktiviteten, som over de sidste 10 år har kostet 10.000 medarbejder jobbet. Alligevel laver vi det samme, bare ved at arbejde Smartere ikke Harder.
Det hemmelige våben!
Våbnet hedder LEAN og er et rationaliserings værktøj. På Danfoss kaldes det DPP (=Danfoss Produktion Program) medarbejderindflydelse, hvor man bruger den Knowhow, som medarbejderne har, til at udarbejde Smartere arbejdsprocesser, som skal gøre arbejdet lettere og samtidig stige i produktiviteten.
Havde man i medarbejder undersøgelsen stillet spørgsmålet:
Her på Danfoss arbejder vi Smartere ikke Harder enig/uenig, havde man vidst at DPP for længst er kørt af sporet. Her på Danfoss arbejder vi Harder, og er en alm dagligdag for mange forbundet med stress og jag efter de grønne tal, hvor hvert sekund afgør forskel mellem succes og fiasko.
Angst er en stærk motivation.
Stress og angsten for at miste jobbet er en farlig cocktail, som hvert øjeblik truer med at eksplodere. Hvert år stiger kravene på den enkelte medarbejder, vel vidende om, at har vi succes og kan vi ikke sælge det ekstra, der produceres ”ja” så bliver der fyret en kollega, så er det ”enten dig eller mig”. På arbejdspladserne oplever man, at den faste medarbejderstab bliver mindre og mindre for hvert år, samtidig med at antallet af løsarbejder stiger. Danfoss er storforbruger af vikarer. Alene på Danfoss Power Solution i Nordborg er der over 150 vikarer i forhold til 550 fastansatte. Kampen om at beholde sit arbejde og angsten for at miste det, betyder at man finder sig i meget mere end, hvad man ville finde sig i under andre omstændigheder. I takt med utrygheden i ansættelsen stiger også angsten for, at være ærlig. Man kunne spørge hvem som helst i denne situation om ”er du glad for dig arbejde” så ville svaret være. ”Yes” helt ufattelig glad, for hvor skulle jeg gå hen? der er ingen arbejdspladser, at få her på Als og hvis, så kun som vikar?
Danfoss betaler en god løn.
Danfoss Nordborg lønner efter det område, de nu en gang er i. De ligger ikke helt nede i bunden og følger overenskomsten. Selvom arbejdspladsen ligger i udkants Danmark, ændrer dette ikke noget på, at det arbejde der udføres er ligeså værdiskabende, som det arbejde der udføres i storbyerne. Om man kører stabler i Nordborg, Silkeborg eller København og flytter en vare fra A til B så har det samme værdiskabende arbejde, der er bare 20kr. forskel. Er det Fair lønning for Fair arbejde? For at kunne oppebære højeste dagpengesats skal man fra i år, have en løn på 133,66 kr. pr. time. Dette betyder for mange Danfoss medarbejder, at det kan de ikke få, når de i næste DPP- runde ryger ud.
En farlig cocktail.
Det dårlige arbejdsmiljø og mange års krav om løntilbageholdenhed kombineret med mediernes overskrifter om de kæmpe successer som Danfoss har, hvor Niels Bjørn Christiansen får ridderkorset for, at vende et kæmpe underskud til kæmpe overskud, køber Sauer tilbage for flere milliarder og hvor 3 ledere får 80 millioner i bonus til deling er en farlig cocktail, som eksploderede da medarbejderne blev præsenteret for ledelsen løn tilbud. Medarbejderne måtte sande, at de bare ikke var en del af denne succes, de var bare et middel der tjente formålet. Derfor gik over 1000 skuffede medarbejde hjem, det var alt sammen bare for meget. Nu var nok, nok.
Fællesklubben Danfoss Nordborg
Udskriv siden tryk her