Rent drikkevand - Fællesklubben på Danfoss

Gå til indhold

Hoved menu:


 
 


Rent drikkevand forvandler landsby i Togo  
Manglen på rent drikkevand gjorde, at børnene blev slået, fordi de kom for sent i skole på grund af de lange ture for at hente rent vand.
Sådan fandt BØRNEfonden ud af, at manglen på rent vand i landsbyen Djekloe havde store konsekvenser. Børnene kom for sent, fordi de inden skole skulle op kl. 3 om natten for at hente vand. Samtidig gjorde landsbyens forurenede vand, at befolkningen var plaget af sygdom.
Derfor blev det besluttet, at der skulle opføres en brønd til landsbyens 1400 indbyggere.

Djekloes overhoved fortæller: "Efter BØRNEfonden opførte brønden i vores landsby, er sygdommen forsvundet. Det var for hårdt for børnene og især kvinderne at gå de næsten 10 km til nærmeste brønd. Brønden har forvandlet vores by".
Det rene drikkevand har skabt et sundere liv for Djekloes befolkning. Sundhed er altafgørende i det lange seje træk for at skabe bæredygtig udvikling i de områder, hvor sponsorfamilierne bor.
Dit bidrag gør udviklingen mulig i landsbyer som Djekloe.
Videresend gerne mailen i dit netværk, så vi kan skabe udvikling og sikre endnu flere sunde liv i Vestafrika.



For to uger siden startede vi en indsamling, for at sikre skolebørnene i en anden landsby samme rene drikkevand som i Djekloe - nemlig i Kola Sokoro, Mali.
I har givet samlet 20.000 kr. i løbet af de sidste to uger, og det inspirerede virksomheden LoveSpring til at donere projektets sidste 80.000 kr.
LoveSprings filosofi er vand for vand. Gennem deres salg af flaskevand, donerer de ubeskåret hele deres overskud til humanitære vandprojekter i udviklingslande verden over.

Takket være jeres donationer og LoveSprings donation, er vi nu i mål!
Dermed kan projeket om at opføre skolens egen brønd nu sættes igang.

Tusind tak!


 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu